forside foto betalt alternativ

Konsulentydelser

Befinder du dig i et el- eller fiberdistributionselskab, og står overfor at udskifte et system, integrere dine systemer med hinanden, eller implementere en ny IT-strategi, så kan vi højest sandsynlig hjælpe dig godt på vej.

Når jeg siger vi, så taler jeg om mig selv (Jesper Ladegaard), samt de specialister som DAX har adgang til i sit netværk af partnere, freelance konsulenter m.fl.

DAX differentierer sig fra andre IT-konsulenthuse ved at have:

  • Et skarpt indblik i dine processer – både salg, planlægning, drift og vedligehold
  • Stor domæneviden, herunder viden om hvordan et el- eller fibernetværk er skruet sammen i virkeligheden
  • Dybdegående viden om de fleste fagsystemer og leverandører
  • Adgang til de bedste hjerner gennem et internationalt netværk

Alt sammen noget som kan gøre en forskel, i forhold til gradvis at opnå en effektiv IT-understøttelse af arbejdsgangene, uden alt for mange bump på vejen.

Der er altid udfordringer, uforudsete problemer og forsinkelser, når der er tale om større og gennemgribende projekter. Her kan vi hjælpe med at trykprøve dine planer, komme med kreative indspark, og implementere en moderne IT-arkitektur, således at tingene glider bedre, og dermed hurtigere skaber værdi i forretningen.

Helt konkret, så har vi erfaring med:

  • IT-arkitektur og integrationsstrategier
  • Leverandøruafhængige standarder, som fx CIM
  • Kravspecifikationer til leverandører, fx ifm. udbudsmateriale / køb af nye systemer
  • El-integrationer mellem SCADA, GIS, netberegningsprogrammer, måler- og kundesystemer
  • Fiber-integrationer mellem GIS, tele-provisioneringssystemer og kundesystemer
  • Konverteringsprojekter, herunder analyse af datakvalitet og automatisk dataopretning
  • Moderne udviklingsmetoder, som fx Domain Driven Design, Microservices og Continuous delivery